Document 5kgyOdNm01D65Md1Y9gD0R0x4

FILE NAME: Eternit (ETER) DATE: 1999 DOC#: ETER036 DOCUMENT DESCRIPTION: Article from Danish Newspaper 21/01 'S9 TO 14;22 FAX @001 EN H ED SLISTEN rod-gronne *fe Folketingsgruppen . Christiansborg * 1240 K Tlf 3337 5050 Fax 3337 5070 Til fax, nr: Q0\ O Aft: Fra: ( K ^ cJ L r Herm ed faxes i/ c )V \ CC*\ o t . sider inci. denne- dato: l. SS B em cerkninger: _ _____ .Q o i Coi ^ m ed venlig hilsen ^ 01/21/99 09:28 TX/RX NO.3272 P.001 _ Asbest-tage i brasiliansk slumby. Brasilien e r bland verdeasfern stfrste leveranderer <4 asbest, cg 200.000 brasitim ere udscettesfar asbeststpvp arbejde. Snyder ofre sbest den store franske kmwem StGobain, som mindst fern dan ske pensiooskasser har investeret i (e t artiklen side 3). Kn minimal erstatning tilbyder brasiliansk rma sine asbest-ofre mod underskrift p al- drig at krasve mere. Danske pensionspenge er med i baggrunden AF MICHAEL VOSS En dag banker advokalen p dpren. Han bar et tUbud med. Han vil udbetale en erstatning for del drlige arbejdsmjp p asbest-fabrikken Eternit do Brazil og for de fatale konsekvenser, det kan have. For brasiliansk arbejder I Sao Paolo-forstaden Osasco er et belpb meilern 5.000 og 15.000 Reale (30.000 - 90.000 kr.) svixnlende. Ikke mindst hvis ban bar market de fdrste symptomer p iungekrseft eer en af de andre dpdelige sygdomme, som kommer af at arbejde med asbest. Kim da ting forianger advoka ten: en underskrift. Det lyder ikke af meget, men nfir den lig ger der, fanger bordet. Og underskriften skal placeres i bun den af en 23 sider lang tekst fuid af mystiske juridiske og medidnske udtryk, som selv en uaiversftetsuddannet ville have swaert ved at forst. Bag Eternit do Brazil str bl.a. Udenont domstoien Det 23 sider lange dokument, som advokaten har med p be sag bos asbest-arbejderen i Osasco, kaldes es Dcke-retlig Aftale, Hovedpointen er, at as best-offene frasiger sig muiigheden for at g til domstolene med et erstatningskrav: Underskriveren frasiger sig utvetydigt og uigenkaldeligt etbvert forspg p at rejse retligt krav om erstatning for skader, der direkte eer indirekte har foi'bindelse med noget tab eller fysisk, psykisk eller moralsk tab af evner forrsagetafornligeller faktisk udsoettelse, midlertidig eller permanent, for asbest-stpv p den fabrik, som Eternit drev i Osasco. Sdaa en uuderakriit er en rigdg god forretaing for Eternit og alts isidste endeogiliU em lestok ogs for de danske pensions-opsparere. Det skar en domstol ud i pap sidste r, da den afsagde dom i sagen om Joao Ba tista Moml I mange r arbejdede Momi bos Eternit. Nu lider han a f as bestose, og han gik til retten med en erstatningsag. Donnaeren tilkendte han i fprste omgang over 700.000 kroner i statnlng - og lod samtidlg muligheden st ben for yderligere krav om godtgprelse for fremtidige medicin- og hospitals-omkosminger. Eternit ordiwr oll Eternits advokater opspger ikke kon arbejdere, som er blevet tarnt af asbest-sygdomme. Alle tidligere ansattehar fet et brev med tilbudet om at indg den ikke-retlige aftale, sean ogs in deholder et medicinsk overvgnings-program, der skal folge udviklingen af deres lungesygdornrne. Ordningen admtoistreres af Eternit. Selv aftalens forholdsvis lille erstatnings-belpb kan asbestofrene ikke vsere sikxv p. Et sted i de 23 sider fastslr afuen, atlungetaneft kirnndlpser erstat ning, bvis arbejdeme ferst bar fet konstateret asbestose. Dette strider mod omfattende videnskabelige arbejder, som har fastslet, at asbestose ikke er en forudsstning for at pdrage sig en lungekrseft, son skyldes as besten. Opstr der uenighed om afta lens fortoming, skal Eteroitadvokaler ogs reprsesentere de tidtigere ansatte. Grtindlovsstrtdig Aftalen var smart for Eternit, men den viste sig ogs at vare for smart. To domstole fastslog sldste r, at den var i strid med Brasiliens grudlov. Den er formuleret, str der i dommen ...udebikkende for at give et skin af juridisk gyidighed til en aftale af tvivlsom vterdi, indget mellem en magtfuld pkonomisk gruppe og ar bejdere, som benlyst er nde af stand til at forst, hvad de er klret sig enige i. En a f donuneme opfordrede den offenttlge anklager til at imdersege muligheden for at rejse straffesag mod advokat-fkmaet, derbavde udfaerdigetaftalen, og mod alie advokater, som arbejdede med den. Domstolens afgprelse var endnu ikke faldet, da asbesteksperten Fernanda Oiannasi fordpmte Eternit-aftaleme i en artikel p InterneUet. Trods dommen forspger Eternit nu at standse krikken og omtaleu af deres handlinger med en injuri esag mod Giannasi (se den an den artikel her p siden). Asbest-fuma med dan ske pensionspenge i r> gen hiver arbejdsmilj# ekspert i retten for bag vaskelse AF MICHAEl VOSS Chrysotil-Snehvide og de dvaerge - s&dan btev asbes meet Btemit do Brazil straks i da firmaets direktprmddte op retten i Sao Paolo med syv &. kater til et indledende retsme bagvaskelses-sogeu mod Fern Giannasi. Cbrysotil, der ogs4 des. hvid asbest, er den mesi vendte asbest-form i dag. Gianassi beskrev i begyndc af 1998 Etwaits aktiviteter i e dkei pfi intemettet. Det ville iinnaet, som bar franske multinationale kon St.Gobain i ryggen, ikke find DANMARK S top vind nW llem Forelpbigt 50 kommune gribe ind overfor det, de sell der et fuldstudigt uoverski vindmelie-boom ved at st behandngen af nye anspgn om opstilling. Der er 5.200 mailer i Danmark, og der t omkring 1.000 anspgninge opm iteise af nye melier. Mitjp- og energlminister S Anken (S ) advarer kommui mod de Don Quijote-agtfge denser, som ban mener er ulo' Auken meddeler, at et nyt c here er p vej, der skal sikre synet til svel vindmplleuc h 01/21/99 09;28^k TX/RX NO.3272 P.003 21/01 99 TO 14:26 FAX @004 Fortolger L Med retssagen forsoger Eternit at standse en voksende kritik af den uifkle, de behandler deres ais satte p. . Adskiliige danske pensionskas- ser ejer aktier i St.Gobaiii (se ar tiklen side 3). tilien t r blandi verderufern st+rste leverandjrer q f asbest, og f#vp arbejde. . stre franste koncem 3obain, som mindst fern denpensicmskasser bar investe1(se artiklen side 3). i om domstolene t %%sider lange dokument, B advokaten bar med pAbe5 hos asbest-arbejderen i asco, kaldes eit Ikke-retlig tale, Hovedpointen er, at asit-oirene fraslger sig mutig* ien for at g&l domstolene <det erstatningskrav: >UnderskrivereB frasiger sig netydigt og uigenkaldellgt etert forspg pA at rejse retligt tv om erstatnlng for skader, r direkte aller indirekte har fomdelse med noget tab eller dsk,psyklsk etter moralsktab evner farrsaget af mulig eil ttisk udssttelse, midlertidig er permanent, for asbest-stpv den fabrik, s a tt Eternit drev i sasco. SidanemuDdersfalftarenrig' 5god forretaing for Eternit og tsi sidste ende o g i litte mleak ogsA for de danske pensits-opsparere. Det skar endomol ud i pap sidste r, da den afgde dom i s a g om foao Ba sta Momi. [ mange r arbejdede Momi i* Eternit. Nu Uder han af as- ramt af asbest-sygdomme. All tidgere satte bar fBet et brev med tilbudet om at indg den ikke-retlige aftale, som ogsA tei> deholder et medicinsk overvgnings-program, der skal folge udvikngen af deres lungesygdomme. Ordningen admtoistreres af Eternit. Seiv aftalens forholdsvis litte erstatnings-belob kan asbest- ofrene ikke vaare slkre p. Et sted i de 23 sider fastslr aftalen, at lungekrreft kun udlpser erstat- ning, hvis arbejdeme forst bar fet konstateret asbestose. Dette strider mod omfattende vldenskabeiige arbejder, som bar fastslet, at asbestose ikke er en forudssetning for at pAdrage sig en lungekraft, som skyldes as besten. Opstftr der uenigbed tan aftalens fortottcning, skal Eternitadvokater ogs reptteseatere de tidgere ansatte. Grundbvsstrkg Aftalen var smart for Eternit, men den viste sig ogs at vsere for smart. To domstole fastslog sidste Ar, at den var i strid med Brasiliens gnmdlov. Den er formuleret, stAr der i dommen ...udelnkkende for at give et skin af jnridisk gyldig- hed ttt en aftale af tvivlsom vaerdi. indgfiet mettem en raagtfuld konomisk gruppe og arbejdere, som benlyst er ude af stand til at forst, bvad de erMieter sig enigei. En af dommeme opfordrede den offentllge anklager til at undersoge muligheden for at rejse straffesag mod advokat-flrmaet, der bnvdfndf'lt`rdl(<"r aftalen. on Asbest-firma med dan ske pensionspenge i ryg- gen hiver arbejdsmilj0ekspert i retten for bagvaskelse AF MICHAEL VOSS______ _ Chrysotil-Snehvide og de syv dvsrge - sAdan blev asbestfirmaet Eternit do Brazil straks debt, da finnaets direktermodte op i by retten i Sao Paolo med syv advokater til et indledende retsmode i bagvaskelses-sagen mod Fernanda Giannasi. Chrysotil, der ogsA kaides hvid asbest, er den mest anvendte asbest-fonn i dag. Gianassi beskrev 1begyndelsen af 1998 Eternits aktiviteter i en ar tikel pA intemettet. Det ville finnaet, som bar den frsnske multinationale koncem St-Gobain i ryggen, ikke finde sig Asbest-modstander I sin artikel forklarede Fernands Giannasi, hvordan Eternitforspger at lokke mtvsrende og tidligere ansatte, der bar arbejdet med as best, til at frasige sig retten t en ordcntlig erstatning (se anden arti kel her p siden). Det brpd Eternit sig ikke om. Ogs uduykket asbest-mafi- aen kom til at indg i Anklagen mod Giannasi. seiv om det langt fra er fprste gang, at det optrseder i internationale tidsskrifter og lignende. I braslliansk lov kan en dom for bagvaskelse fore til fsmgselsstraf. Fernanda Giannasi har i femten r arbejdet som arbejdsmiljo-inspektpr for det brasilianske arbejdsministerium, Samtidig har hun vasret aktiv i forskeliige organisationer ng netvaerk for forbud mod asbest, bde i Brasilien og intemationalt, Bete mindst ofrene for arbejdsmiijpef fiON Eternit i Sao Paoloforstaden sasco har Fernanda Gi annasi farspgtat hjaelpe. F mneder fpr retssagen modtog hun en seresbevisntag fra byrdet i Osa- KORT NYT Hingen som naboer og landskab. ( Stop ai/21/O T Ymdra0tterrie 0 9 :2 8 TX/RX V old o g in d b ro d Mindre vold, fserre indbrud og tyverier. Det er resultatet a f Rigspohtiets loreiobige Statistik for 190S - som Dansk Folkeparti nok NOJ-'SSTg'^ f ta fk .^ d re n for I 21/01 '99 TOR li:28 FAX B l a d 119 MB 1 9 / 0 1 / 9 9 1 4 :5 7 S ide 5 005 Socialiste 22. Januar 1999 AKTAUTET sco for dette arbejde. I februar sidster var bun ind- kaldt som ekspert-vidne ved en horing i det britiske parlamenti. Stette Sagen mod Fernanda Gianassl bar vseret omtalt i de gtprste dagblade i Sao Paolo, og rttati, der d a l be handle den,harmodtaget en strpm af protester fra fagforeninger, in ternationale eksperter og Organisa tionen Blandi disse erAmerican Public Health Association, Society for Occupational and Environmental Health ogs&1USA, lokale fagforeninger Osasco, den brasilianske landsorganisation CUT og det Si. Gcbairt er stterktreprcesenteret i Sydamerika. franske forbtmd for kemJarbejdere under COT. Fernanda Gianassi er forholdsvis optimistisk efter det indiedende retsmode. I et e-mail-inter view med Socialun slger bum - Dommeren vkkede irrlteret over Etemlt-advokaternes arro gance, og ban understregede, at ban ikke vilbegnenscmin ytringsfrihed. Sofidaritets-erklaermger kan sendee til: feraandaigibase.oom.br og til fagforeningsbtade og Inter nationale tidsskrlfter. Snydt p s Mellern 1.250 og 3.000 krne? skulle arbejds- l0se og pensionister have mere i r, hvis Fol- ketinget ville lade dem stige i takl med l0nnin- geme. AF MICHAEL V O S S ____ Knap 3,000 kr. om ret manglet folk p sygedagpenge og revalideriag. Ea gift mand p hajeste fdttidspenslon brde modtage 2.424 kr. mere. Hvis ikke et masslvt flertal i 1990 havde vedtaget det sfikaldte sapnljetforlJg, ville ata eag folkependonist modtage 1.632 kr. mere 1 1999 og en arbejdslds med dagpenge fia a-kassen 2.600 kr. Tallene fremgraf et svar fra finansministeren til Frank Aaen, EnhedsUsten. Ministerlet bar opdelt folk pd overfprsels-lndkoiBster 115 forskellige grupperog be regnet, hvor meget de er blevet snydt for. Ordnlngen iigner den ning med tipsmidier, st talte i sidste uge. Sats{ get krasver dog, at all rede partier skal vasre det er mange: samtlige gets nuvserende part: Ftemskrldtspaxtiet, Dm parti og Enhedslisten. Da pareme i noven r indgik foriig om gerne for 1999, bes) bin., atet projekt dl bei mennesker, som Uder mani, skulle begunst sdan biev der afeat p etablere et center i Kob voids- og voldtEgts-ofi Storm P - De argumenterer me bruges til fordel for dt overfbrsels-lndkomst, svarer til den beremtt tegning af manden, Gavebod Da Folltetinget for besten tirsiden besluttede, at arbejdslese, pensionister og andre pd overfprsels-indkomst ikke skulle stige llge s meget i indtsegt som dem, derhavde arbejde, vardetikke for at spare. De penge, som ikke bliver ud* betalt, fordeles 1stedet af alle de partler, som varmed til at vedtage loven, til forskellige mere eller mindre gode forml. VERDEN Drtr1rAn Fa w Fm a .1 tutfoner. Samtidlg bar den engelske Nordlrlandsminister Mo Mowlam bar givet en endelig tldsfrist til den 10. marts for at f& de nodvendige aftaler pft plads, laden biev i sidste ojebiik afblst af udenrigsminister Ariel Sbarom og forsvaraminlster Yitzbak Mordecai, fordi den ville komme til at kollidere med de britiske og nord- ssaw; bevgelsen, Unge mot og EnhedsHsten taget i ^ den 22.-24.Januar til Ta diskutere EU med no baltiske EU-modstandei 21S01 ' 99 T OR 1 4 : 2 3 PAX @002 AF MICHAEt VOSS ler ej, sagde Torben Mger Pedersen til Tib27 Nyt. Eternit do Brazil noget bedre camouflem. Ingen steder p Ujemmesideti optneder Ikke desto mindre fik kridkken af gias- dette brasiiianske asbesifitma. Ved n.vr- Skriv under p& dette doknment, modtag en ulds-investerlngen konsekvenser, forttelter Isesning kan man dog konstatere. at Eremit sam penge og iov aidrig at kraeve mere af os. Med dette tilbud forspgte Eternit do Brazil at slippe for at belale yderligere kora- formanden for TIB, Artie Johansen, til Soci alisten. - Vi fik a t god diskussion 1pensionssei- og et officielt St. Gobain-dattenirma. Brasaiit, sammen bar dannet et tTedje firma. Ogs Brasali! producerer asbest. pensation til deres tidligere aasatte, der I skabets bestyreke, og vi blev enige om at Og i et brev til det britiske parlaments- start tal var m a t af kneft og andre asbest- skille os af med St. Gobain-aktieme p et medlem, Tony Worthington, som liavae sygdomme. . tidspunkt, bvor vi ikke mister for meget ved bedt St.Gobain om en forktaring oro forfol- Da asbest-eksperten Fernanda Giannasi det, siger Arne Johansen. gelsen af Fernanda Giannasi, ndrammec beskrev svmdel-ntmnneret i et iaternatfo- - 1 7 tasker ikke at at investere i produk- St.Gohajn, at de bar mindretals-imeresser nalt tidsskrift, svarede Eternit do Brazil igen ter, som er ttbeldige for medlemmemes i Eternit do Brazil. Som bekendt er det ikke toed en injuriesag. Giannasi situile tvinges sundhed. I den sammenhaeng er Glasuld be- Mdvendigt at have 51% af aktieme i en tiltavshed. tasnkeligt, tilfdjer ban. virksomhed for at burine udpve esteni- Medejer af Eternit do Brazil er den frta Socialisten ville geme have spurgt penei- mende indflydelse. sse stor-koncero St.Gobain. Mindst fern onskassens direkter, Torben Mger Peder donske pensionskasser bar aktier i St- Gobain, (Lees mere om begivenhederne i Brasi- sen, om B&A Pension er siuppet af med St. Gobain-aktieme, men ban lod via sine in- Undefsgg Ben p i side 4) formationsmedarbejdere meddele, at ban For Anders Olesen i TIB's Kobenhavris-af- ikke onskede at udtale sig. Vi fik derfor hel deling er de uigennemskueige ejerforhold ler ikke hans vuidering af, hvordan diskus hike nogen undskyldning: sionen i bestyrelsen bar pvirket de daglige - Hvis de udstyrer sig med moratske reg - Votes pensiouskasser burde slet ikke iave- valg a f rnvestmnger. ' ier for investernger, s m de ad og under stere i den slags virksomheder, siger Anders a g e menneskereuigheder. miljp og fagge m- Olesen t Socialisten. Anders Olesen er fonnand for K0ben- Popuber koncem rettigheder, inden de investerer. Anders Olesen foreslr, at pensionskas- te- havns-afdelingenafForbundetTt, Industri, Men B&A or ikke den eneste pensionskasse seme sammen - mske p europeeisk pian - le Byg (TIB). AUerede foret telvt rsiden rej- i Danmark; som bar aktier i St. Gobain. So opretter en analyse-enhed, som kan kort- le- stebanproblemetomdenfranskekonceraSt. cialiste!) har spurgt bos nogle af de storte lgge de store investerngs-objektev og de Gobain, som Bygge og Anlgsbrancbens pensionforsikiinger med faglige reprsen- res opforsel rundt om i verden. pensionskasse bar aktier i tanter i bestyrelsen. - Men det kunne ogs va;re Arbejdeiiw- P det tidspunkt kendte Anders Olesen Ingen steder vii man oplyse, bvor invesre- vgelsens Erhvervsrd lieThjemme, siger ikke til St. Gobains asbest-aktiviteter. Til ringerae netop mi er piacerei. Alle henviser han. gengld bavde PensionSelskabeme, som til situational pr. 31.12.97, som fremgr af U&A Pension er en del af, selv pralet med, 1997-regnsfcabeme: de --via St. Gobain - ejer mlneraluldevirksombeden Glasuld i 'Vhmdrup. Det brpd de kpbenhavnske snedkere og tomrete sig ikke dm. Deres medlemmer be- PFA-ptntioo, som bl,a. investerer skole- Bsremes opsparing, bar aktier i St. Gobain. PenSana administrerer opsparingen for Forbundet af Offentligt Ansattes medlem- S l Gobain taier prisen for de limgesygdornme, arbejdet mer. Bn del af pengene er via mvestertags- Da Solkongen, Louis XIV j 3665 lod med mineraluld forer med sig. Afdelingen foreninger piacerei 1St. Gobain. bruger mange ressourcer p& at begraense FonktiouaerPensian tager sig af de peu- Versailles-slottet bygge, blev finnaet Saint-Gobain stiftet. De skulle le- brugen af mineraluid og fretnme mindre sionsordninger, som er fastiagt i overens- vere spej'iene. skadelige alteniativer. komster mellem HK og Dansk Arbejdsgi- . I dag gpr St. Gobain sig stadig i I et bent brev til pensionskassens formand, Bjame Rundberg, skrev afdelingen bl.a.: Vi m& forleatge, at der kommer en di verforening. Ogs her er St. Gobain p 1997-listen. Magistrenes Pensionskasse bar et et st etiskeretningsimjerfor'mvestermgeme.hvor glas, men derudover t alle former for byggematerialer. St. Gobain er en multinational koncem med 600 firmaer 140 forskeilige lande. skussion om, bvilken investerings-politik, der skal vsere for vores penge. Der m vaere en sammenhng mellem den holdning og de aktiviteter, vi bar som faglige organisati- det bl.a. fremgr, at de ikke piacerer penge i virksombeder med ekstremt drlige arbejdsforhold. Men St. Gobain er med alligevei. Til gengld bar paedagogetnes pensions Koncemens omsmtng var 1 1997 pft 20 milliard er dollars, cirka 140 milliarder kroner. 108.0130 ansatie sikrede denne produktion. oner, og den mde vi prioriterer vores inve kasse intet med dm franske koncem at gore, steringer p. og FagPenskm bar ikke laengere. Kun cirica en tredjedel af de an saue arbejder i Frankrig, Knap 13.000 arbejder for St. Gobairotir- Kritikken pvrker Ejerforhold I afdelingens medlemsblad fra august sidste De investerings-ansvarlige i pensionskas- r afviste Bjarne Rundberg at ndre inve serne understreger alle, at det er utroligt sterings-politik. Heller ikke PensionsSel- svaert at skaffe sig den nodvendige viden skabemes administrerende direktpr s no om de aktiviteter, som deinvesterede penge gen grund til at skille sig af med St. Gobain- ender i. ter, aktieme; Olasulds-forbindelsen kan enbver dog sl ed, - Virksomhedens produktion bliver ikke op p St. Gobains flotte og omfattende IB. pvirket af, om B&A Pension investerer el- hjemmeside. Til gengld er forbindelsen til inaer i Sydamerika, berat en stor del i Brasilien, Ogs i Frankrig arbejdede St. Gobain med asbest, indtil det blev forbudt med virkning fra 1997. Investoreme har stor tillid til koncemen. Vedudgangen af 1997 stod St. Gobain-aktieme til kurs S61. 01/21/99 09:28 TX/RX NO.3272 P.002